BERGGREEN VVS A/S – Bedre Bad Brønshøj 

Bedre Bad Brønshøj - Berggreen VVS blev etableret i 1987 af Mikael Berggreen, som stadig er virksomhedens ejer. Det er et veletableret firma, som løser opgaver indenfor nybygning, ombygning, renovering samt service.

Virksomhedens vision er:

  • at udføre arbejde af høj kvalitet og efter gældende retningslinier.
  • at rådgive og vejlede kunden således, at den for kunden mest optimale løsning vælges
  • at opbygge et tillidsforhold mellem firma og kunde
  • at give kunden et højt serviceniveau
  • at sikre at medarbejderne hele tiden er i besiddelse af høj faglig ekspertise
  • at udføre arbejdet under hensyntagen til miljøet 

Løbende opkvalificering

Vi har et velfungerende og dynamisk medarbejderteam. Alle medarbejdere deltager løbende i kurser og uddannelse inden for VVS-faget.

Da vi som virksomhed lægger vægt på et meget højt serviceniveau, uddannes vore medarbejdere desuden gennem personlige udviklingskurser.

Vi tror på, at medarbejdere med viden og engagement skaber de bedste løsninger.

Fremtidens VVS´ere

Firmaet er godkendt til at uddanne lærlinge. Vores mål er, at lærlinge får et velfungerende og konstruktivt uddannelsesforløb således, at de kan få en grundig uddannelse og dermed et godt afsæt til at føre VVS-faget videre.