Brug for hjælp? – kontakt mig i dag:
Gulvvarme i boligen
Gulvvarme der har jævn varmefordeling giver jer et bedre opvarmet rum og sparer penge!
Gulvvarme kan etableres under alle typer gulve, og gulvvarmen bidrager til:
- at øge komforten i dit hjem, da du undgår fodkulde
- at opvarmningen bliver mere jævn og derved får du mere energibesparende gulvvarme i boligen
Mange ‘gør-det-selv-mænd’ finder ud af, at der er grænser for, hvad man kan selv, når det kommer til gulvvarme. Det ender med at blive både dyrere og mere tidskrævende, end hvis man lod eksperterne komme til.
Desuden bør tilkoblingen til det eksisterende varmesystem udføres af en fagmand, og al elektrisk installation skal udføres af en autoriseret el-installatør.
Kontakt Bedre Bad Brønshøj allerede i dag, og få et uforpligtende tilbud til etablering og installering af gulvvarme i din bolig, og oplev de mange fordele. Vi står samtidig til rådighed, hvis du måtte have eventuelle tvivlsspørgsmål.
Du kan indrette dit hjem uden at tænke på radiatorer
Radiatorer optager en masse unødvendig plads. Etablering og installering af gulvvarme giver en langt større indretningsfrihed og fleksibilitet.
Modsat en radiator varmes rummet op nedefra, så temperaturen kan sættes ned, uden at det virker koldt. Et gulv med gulvvarme føles behageligt, og et rum med gulvvarme, hvor temperaturen sættes til 20 grader, føles som et rum med 22 grader. Derved sparer du naturligvis penge og energi.
Varmefordelingen i rummet er optimal, således at du vil opleve en behagelig rumtemperatur. Du kan nøjes med en lavere temperatur på grund af den fordelagtige varmefordeling, som kommer nedefra og op.
Fordele ved vores energibesparende gulvvarme
Nedenfor har vi listet de væsentligste fordele med gulvvarme:
- Gulvvarme giver velvære i form af opvarmede gulve i de kolde måneder.
- Gulvvarme er en særdeles energibesparende løsning til opvarmning af boligen.
- Gulvvarme giver et mere jævnt opvarmet rum.
- Mange oplever gulvvarme som mere behagelig end radiatorer.
- Støv hvirvler ikke så meget rundt som ved radiatoropvarmning.
- Gulvvarme i badeværelse sikrer en hurtigere tørring af overfladerne og især af gulvet.
Hvilket gulvvarmesystem skal jeg vælge?
Der findes som udgangspunkt to typer af gulvvarme – herunder el baseret og vandbaseret opvarmningsformer. Der er selvfølgelig tilhørende fordele og ulemper ved begge typer, som du kan læse mere om her på siden.
Fordelen ved el gulvvarme er i forhold til prisen, hvor den er billigere at etablere og installere end vandbaseret gulvvarme. Dog er el gulvvarme dyrere i drift sammenlignet med den anden opvarmningsform. Samtidig er vandbaseret gulvvarme mere miljø- og energirigtigt. Hvis du er i tvivl om hvilken type af gulvvarme, som du skal vælge til din bolig, så er der flere relevante faktorer, som du med fordel kan tage med i dine overvejelser. Det kan eksempelvis være husstandens årlige forbrug, boligens antal af etager og årgang eller graden af isolering.
Vandbaseret eller elgulvarme til badeværelset?
Ønsker du at have en form for gulvvarme på badeværelset? Så er der her nogle generelle råd, som kan hjælpe dig med at beslutte hvilken type man skal vælge til boligen.
Hvis du vil være fri for at bryde gulvet op, så kan du vælge en el baseret gulvvarmeløsning. El-gulvvarme er desuden et udmærket valg til små badeværelser, hvor vandbaseret gulvvarme er for dyrt og besværligt at installere.
Ved nybyggeri eller renovering af badeværelset bør du overveje at få indlagt vandbaseret gulvvarme, da denne form er billigst i drift og vil medføre værdiforøgelse af boligen. Det er også muligt at etablere begge slags gulvvarmetyper i badeværelset. Herigennem har du mulighed for at tænde el gulvvarme i sommerperioden, hvor det ikke er nødvendigt at fyre op for centralvarmen. I vinterhalvåret kan du derimod nyde godt af billig vandbaseret gulvvarme.
Er du i tvivl om det rette valg af gulvvarme til boligen? Hos Bedre Bad Brønshøj står vi klar med kyndig ekspert rådgivning, som sikrer, at du får etableret og installeret netop den opvarmningsform, som dækker husstandens behov.
Er gulvvarme dyr i drift?
Det, der betyder noget for varmeregningen, er, om huset er godt isoleret, og om det er bygget ordentligt. Det vil sige, om der er mange revner, sprækker og dårligt isolerede hjørner (kuldebroer).
Når du har gulvvarme, er det særligt vigtigt, at gulvet og fundamentet er godt isoleret – ellers forsvinder varmen ned i jorden i stedet for at komme op i din bolig.
Der er stort set frit valg mellem gulvbelægninger, der kan ligge oven på gulvvarmesystemet. Du kan både finde trægulve, linoleum, vinyl, kork, gummi, laminat, klinker og fliser der kan tåle gulvvarme. Det man som oftest forbinder med gulvvarme belægning er jo som bekendt fliser eller klinker, men der er altså mange andre muligheder til gulvet ovenpå en gulvvarme installation. Spørg os hvis du er i tvivl om noget vedr. gulvvarme gulvbelægning.
Kontakt os allerede i dag for et tilbud på gulvvarme
Vi lægger gulvvarme i hele Storkøbenhavn
Vi har mange års erfaring med gulvvarme, og vi leverer løsninger i blandt andet Brønshøj, Husum, Nærum, Virum, Farum, Bagsværd, Frederiksberg, Skovlunde, Vanløse, Herlev, Amager, København.